Psykolog Anne Rom

FORÆLDRESTART

Bliv et fantastisk forældreteam

Gravid?

Du kan allerede nu gøre en kæmpe forskel

Tillykke med jeres snart nye liv som forældre!

Et af de største problemer folk støder på ved at være forældre er at de kun fokuserede på fødslen og ikke den omvæltning, der kom efter. Det er ofte ikke, hvordan vi passer vores børn, men hvordan vi forholder os til vores egen evne til at passe dem, der er det sværeste.

At vi ikke er perfekte, men gode nok.


Vores ønske med vores kurser er, at give gravide og deres partner en ro og tro på, at hvad end der kommer, så skal man nok klare det - også efter fødslen. At baby bliver omgivet af et forældreteam, der kan samarbejde og give et godt selvværd videre til deres barn.


Vi vil gerne bidrage til en ny bølge, hvor gravide og deres partner også bruger tid på den psykiske omvæltning til at blive forælder, og ikke kun fødslen. Hvordan man tager vare på sig selv i forældreskabet, både før, under og efter fødslen.

OBS: Forældrestartskurserne holder corona-sommerferie, men starter forhåbentlig op igen efter sommerferien, hvis der er interese, så skriv endelig på anne@psykologannerom.dk, hvis du kunne være interesseret, så får vi sat hold op så hurtigt som muligt der er deltagere nok. Højst sandsynligt på Østerbro.


Forældrestart er et kursus over 4 moduler, der forbereder dig og på tiden efter fødsel.

Hvis du har en partner, er han eller hun inviteret med, så I kan blive et fantastisk forældreteam. Om lidt står I jo med en baby i armene, som I skal tage jer af dag og nat uden en medfølgende manual. Heldigvis. For jeres barn har brug for jeres unikke måde at være forælder på, og ikke en manualbaseret og ”perfekt” omsorgsperson.


Kurset er for dig, der...


  • ... tænker "Det skal da nok gå, det er jo en naturlig ting at blive forælder"


  • ... er nysgerrig på det nye liv på den anden side af fødslen


  • ... er træt af de mange skræmmehistorier om efterfødselstiden og gerne vil vide helt reelt, hvad man kan forvente, og hvad man kan gøre i de forskellige situationer


  • ... ønsker at både mor og partner er en lige stor del af forældreskabet


  • ... gerne vil kunne stå fast på egne værdier og holdepunkter, uanset omverdenens syn på rigtigt og forkert


Dvs. dette kursus er for alle der er gravide og deres partnere. Alle der vil lære at manøvrere i den nye og ukontrollerbare verden, i en kultur som på ingen måde forbereder jer på rollen. Det er til dem, der gerne vil have en god overgang til forældreskabet og have sig selv med i den vildeste, vigtigste og hårdeste opgave.


Læs mere nedenfor, eller på undersiderne i topmenu:

- Hvorfor skal partner med?

- Hvorfor skal jeg bruge tid og penge på dette kursus?

- Hvilke moduler består det af?

- Hvornår afholdes jeres kurser?

- Hvad koster det?


Hvad er et forældrestartkursus?

Med et kursus hos forældrestart, kan du glæde dig til at få mere viden om følgende:


  • Hvad kan vi forvente af de første dage, uger og måneder efter fødsel?


  • Hvordan takler vi potentielle udfordringer som langvarig gråd, søvnproblemer, stress og parforhold-issues? - både sammen og hver for sig


  • Ammekursus ved uddannet ammevejleder - amning er ikke bare at lægge baby til


  • Hvordan takler vi identitets- og livsomvæltningerne, så vi bliver et fantastisk familieteam?


  • Hvordan holder jeg fast i mig selv og mine egne værdier, samtidig med at jeg har fuld fokus på baby?


  • Hvordan bevarer vi kærligheden, sexlivet og tosomheden midt i tresomheden?


  • Hvordan følger jeg min intuition i svære situationer og beslutningsprocesser?


  • Hvordan bevarer jeg tilliden til min egen måde at være mor eller far på, i en verden fuld af forventninger og formaninger?


Alt sammen i et trygt rum sammen med andre førstegangsforældre, som I kan mødes med igen efter fødsel.


Hvorfor skal jeg tage det her kursus?

Kald det bare en salgstale, men...

Målet med forældrestart er, at give deltagerne mere overskud til at være der for sig selv, partneren og ikke mindst baby, efter fødslen. I dagens samfund bruger gravide meget tid og energi på fødselsforberedelse, og på at sørge for, at de materielle rammer for baby er i top. Men det er mindst ligeså vigtigt, at kommende forældre også bruger tid på den psykiske omvæltning, og på hvordan man tage vare på sig selv i processen.


Forskning, teori og praksis viser, at fællesskab

og tillid giver en langt bedre start for både mor,

partner og baby.


At blive forældre er noget af det største og mest betydningsfulde, der vil ske i dit liv. Transformationen til en mor eller far starter allerede i graviditeten, og indebærer store mentale, kropslige og lavpraktiske forandringer. Det er en tid for potentiel stor udvikling, da det fremkalder følelser fra alle dele af skalaen og nye relationer til alle omkring en. Så ja, det er en naturlig del af manges liv, men det er ikke ensbetydende med, at det kommer naturligt og at det er nemt at være i.


Tværtimod.


Det er en stor mundfuld, og helt naturligt, at man for en stund vil miste fodfæstet.

- Og det er ikke noget, man skal stå alene med.


Før i tiden var der folk omkring en til at hjælpe og vise vejen i efterfødselstiden - man var indlagt længe på hospitalet med sundhedspleje omkring sig til ammestart, kropslig heling og babypleje. Mødre og svigermødre var mindre på arbejdsmarkedet, og der var kultur for at de hjalp til i de første uger hjemme. Før i tiden, havde man, som vordende mor, set andre kvinder blive mødre helt tæt på. Oplevet deres lykkestunder, smerte og søvnmangel, deres glæde og nedturer, helt tæt på.


I dag sendes vi hjem nærmest samme dag, vi står helt alene med vores egen og babys velbefindende, og vi har kun set andre blive forældre distanceret gennem instagram eller til planlagte kaffeaftaler, hvor lykken er stor og hjemmet er præsentabelt. Vi aner ofte ikke, hvordan det ser ud bag faceaden.


Det resulterer desværre i alt for mange dårlige oplevelser og efterfødselsreaktioner for de nybagte familier. Det er derfor vores fornemmeste opgave at gøre gravide og deres partner klar til disse dage, uger og måneder, så oplevelsen bliver god og fuld af kærlighed. Så den gravide kan glæde sig til at være mor, fordi hun ved, hvad hun går ind til og hvordan hun takler det - sammen med sin partner.


Både mor og partner er inviteret

Den nye familie får den bedste start, hvis forældrene står sammen som et team, og ved hvad der er på spil for den anden. Man kan tro at denne forventningsafstemning sker helt naturligt efter fødslen, men at gøre det på denne måde, er ligesom at springe ud i en brusende flod, og regne med at man kan lægge en plan, mens man bliver væltet rundt af vandmasserne, og prøver at holde hovedet oven vande. Det dur ikke.


Vi går derfor ud fra princippet at tage de vigtige snakke og lægge en plan INDEN i hopper i floden. Og så kan man altid tilpasse planen, når baby rent faktisk er her. Men med fordelen i, at man kender hinandens ønsker og udfordringer på disse områder, inden man står i det.


Begge parter gennemgår nemlig en kæmpe omvæltning, dog på hver sin individuelle måde. På kurset får I konkret viden om, hvad I hver især kan gøre for at støtte op om hinanden i jeres nye konstellation. 


Så vær med og klæd jer så godt på som muligt til

det største og vigtigste I vil opleve i jeres liv 

Her er vores deltageres anonyme svar på, om det var relevant at have partner med/være med som partner:


  • "Dejligt at gøre det som par, så vi går ud med samme udgangspunkt/forventninger"


  • "Meget relevant. Og dejligt med lidt tvungen snak om livet og tilværelsen – både nu og til vores kommende forældreskab"


  • "Rigtigt godt. Det er dejligt som par at opnå samme viden og at det også er fokus på manden, da han er en enorm vigtig del efter fødslen"


    • "Det er meget vigtigt at partner er med. Tror ikke man får noget ud af kurset hvis partner ikke er med. Kan skabe problemer hvis den ene har tænkt over forskellige ting, og forventer at den anden også har"


    • "jeg synes klart I skal holde fast i at partner skal med. Mange af øvelserne er primært relevante fordi partneren er med og inkluderes"

    Forældrestart

    KONTAKT

    Adresse:

    Ametystvej 10, 3060 Espergærde

    Email:

    anne@psykologannerom.dk

    Telefon:

    Copyright © All Rights Reserved

    Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

    Godkend